Har du hort om bæredygtige gardiner

Af api-user@api.flavo.io - 30 Sep 2022

Du kan nok efterhånden ikke have undgået enten at være blevet ramt af eller ride på – alt efter din indstilling til sagen – bølgen af den grønne omstilling. Der bliver langsomt etableret forskellige tiltag rundt omkring i de danske hjem, som skal sikre en bæredygtig fremtid. Her i blandt fokus på at mindske madspild, bæredygtige energiformer og en grundigere affaldssortering.

Men har du hørt om bæredygtige gardiner? Disse smarte, funktionelle og praktiske gardiner er bæredygtige, ikke kun ift. materiale og produktion, men også på måden, hvorpå de hjælper dig med at spare penge på opvarmning, nedkøling og elektricitet – en ting, vi alle er interesserede i især i en tid, hvor priserne på vores energiforbrug stiger med stor hastighed.

Dine gardiner – et indbygget klimaanlæg.

Du kan få gardiner, som simpelthen er varmeisolerende. Det betyder, at gardinerne om vinteren vil holde varmen indendørs, mens de om sommeren sørger for, at varmen bliver udendørs. På den måde sparer du energi ved ikke at skulle regulere på varmen. Til sommerens varme måneder kan der også fås gardiner eller solafskærmning, som holder varmen ude ved at reflektere solens stråler væk.

Med delvist transparente gardiner, kan du udnytte det naturlige dagslys, uden at det nødvendigvis brænder ind ad ruderne. De transparente gardiner vil fordele det naturlige lys behageligt i rummet, og du behøver ikke tænde for lamperne.

Den bæredygtige produktion

Med til et bæredygtigt produkt hører bæredygtig produktion. Shop efter bæredygtige gardiner, hvor polyesteret f.eks. er fremstillet af genbrugsplast, og stoffet er tekstilrester. Gardinstængerne kan passende være af genbrugsaluminium, og ellers er bambus altid et bæredygtigt materiale, da det absorberer mere CO2 end andre træsorter, ikke behøver meget vand og gror hurtigt.

Hold altid øje med FSC- og OEKO-Tex-certificeringer, når du shopper i forskellige materialer. Så ved du, at produkterne er fremstillet og videreproduceret med omtanke for miljøet.